Om Støvringgaard Kloster

Støvringgaard Kloster, der er organiseret som en erhvervsdrivende fond under tilsyn af Civilstyrelsen, ledes af en bestyrelse bestående af:

  • Gårdejere Anders Buhl-Christensen
  • Biskop Henrik Wigh-Poulsen
  • Borgmester Claus Omann Jensen
  • Kontorchef Adam Schacke

Herunder gengives fundatsen for klostret:

Præambel

Ved testamente oprettet d. 23. november 1735 bestemte gehejmeråd-inde Christine Harboe, f. baronesse Fuiren, at den hende tilhørende gård, Støvringgaard, skulle tilfalde et jomfrukloster, og d. 12. marts 1745 oprettede Kong Christian den Sjette på grundlag af testamentet en fundats for Klosteret.
Ifølge fundatsen skulle en priorinde og tolv jomfruer, hvis forældre tilhørte de fem første rangklasser, som havde dansk indfødsret og tilhørte den evangelisk-lutherske religion, kunne få frit ophold og underhold m.v. på Klosteret. Endvidere tilkom der de pågældende hævning. I årene fra 1796 til 1967, hvor ydelse af hævning ophæves for fremtiden, er bestemmelserne om hævning ændret gentagne gange. Ændringerne gik navnlig ud på, at hævning ikke længere skulle være forbeholdt de damer, der havde bolig i klosteret, men også kunne oppebæres af et skiftende antal indskrevne damer. Ved kongelig resolution af 29. november 1866 (Justitsministeriets brev af 8. december 1866) blev antallet af lejligheder reduceret fra 13 til 12. I forbindelse med modernisering i 1959 blev det ved kongelig resolution af 21. august 1959 (Justitsministeriets brev af 3. september 1959) godkendt, at antallet af lejligheder reduceres til 11.
Ved tillæg til fundatsen, stadfæstet henholdsvis 30. oktober 1967 og 28. april 1968 er det for fremtiden blandt andet godkendt
– at der afkræves priorinden og damerne en af direktionen fastsat betaling for opholdet
– at der betales indskud ved indflytning på Klosteret.
– at enker, hvis forældre eller mænd har gjort tjeneste i en af de fem første rangklasser, og som opfylder de øvrige optagelsesbe-tingelser, kan optages på klosteret, når ingen dertil berettiget ugift dame søger optagelse.
I erkendelse af, at en række af bestemmelserne i fundatsen af 12. marts 1745 ikke længere var tidssvarende, men tillige ud fra ønsket om at sikre, at klosteret kunne videreføres på en måde, der i det omfang, hvori det er foreneligt med de nuværende samfundsforhold var i stifterens ånd, vedtog direktionen d. 14. september 1978 en ny fundats til afløsning af fundatsen af 1745. Denne fundats blev stadfæstet af Dronningen d. 25. oktober 1978.
Da fundatsen ikke fuldt ud opfyldte de i lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde fastsatte regler, lod bestyrelsen udarbejde en ny fundats, der blev stadfæstet ved Civilstyrelsens skrivelse af 20. oktober 2004.
Bl.a. på baggrund af de ved strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 gennemførte ændringer af de i bestyrelsen repræsenterede myndigheder har bestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at lade udarbejde nærværende fundats.

1. Navn, hjemsted og formål

§ 1.
Fondens navn er “Støvringgaard Kloster”. Fondens hjemsted er Randers Kommune. Klosteret er stiftet af gehejmerådinde Christine Harboe, f. baronesse Fuiren.

§ 2.
Klosteret er en erhvervsdrivende fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006. Fonden har til formål at drive og vedligeholde et kulturhistorisk bygningskompleks samt yde bolig til personer, der opfylder de nedenfor i § 11 angivne betingelser. Til dette formål anvendes klosterbygningen, Støvringgaardvej 71, 8900 Randers. Klosteret kan endvidere til dette formål med fondsmyndighedernes samtykke, enten alene eller i samarbejde med andre institutioner, foreninger eller eventuelt kommuner, erhverve beboelsesejendomme eller dele af sådanne andetsteds.
Stk.2. Klosteret bestyrer de til Klosteret tilknyttede legater.

2. Kapital

§ 3.
Klosterets kapital består ved denne fundats stadfæstelse af de i vedhæftede fortegnelse nævnte faste ejendomme og værdipapirer. Kapitalen må ikke formindskes uden fondsmyndighedens samtykke. Grundkapitalen, som er anbragt i de nævnte aktiver, er på 300.000 kr.

§ 4.
Klosterets kapital skal anbringes efter de til enhver tid gældende regler om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v. jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004. Endvidere kan anbringelse med fondsmyndighedens tilladelse ske i fast ejendom.

§ 5.
Klosterets værdipapirer opbevares og forbudspåtegnes som foreskrevet i den i § 4 nævnte bekendtgørelse.

§ 6.
Køb, afhændelse, pantsætning og servitutpålæggelse af fast ejendom, afhændelse eller pantsætning af andre aktiviteter, iværksættelse af større byggearbejder samt andre væsentlige dispositionerkan kun ske med fondsmyndighedens godkendelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vil være at tinglyse på de Klosteret tilhørende faste ejendomme.

3. Ledelse

§ 7.
Klosterets bestyrelse består af direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland eller en person, der er bemyndiget af statsforvaltningsdirektøren, biskoppen over Århus Stift samt borgmesteren i Randers Kommune. Bestyrelsen kan beslutte at supplere sig med en landbrugs- eller skovbrugskyndig person, som udpeges enstemmigt af bestyrelsen for en periode på fire år.
Stk. 2. Civilstyrelsen (Justitsministeriet) er klosterets fondsmyndighed.
Stk. 3. Såfremt klosterets økonomi tillader det, vil der med fondsmyndighedens samtykke kunne tillægges bestyrelsens medlemmer et mindre vederlag for hvervet, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler.

§ 8.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Klosteret og træffer bestemmelse om alle spørgsmål, der ikke henhører under den daglige drift. Ud over de opgaver, som i henhold til bestemmelserne i denne fundats direkte er henlagt til bestyrelsen, påhviler det i særdeleshed bestyrelsen
– at påse, at alle bestemmelserne i denne fundats overholdes.
– at påse, at klosteret forvaltes hensigtsmæssigt, således at dets formue så vidt muligt bevares og søges forbedret og øget.
– at lade klosterets årsregnskab revidere og indsende det reviderede regnskab med dens eventuelle bemærkninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt fondsmyndigheden til orientering.

4. Administration

§ 9.
Klosterets daglige drift varetages af en klosterforvalter, der ansættes og afskediges af bestyrelsen med fondsmyndighedens godkendelse. Klosterforvalterens forpligtelser fastlægges i en ansættelseskontrakt.

§ 10.
Klosterforvalteren varetager Klosterets interesser indadtil og udadtil. Han skal herved rette sig efter de forskrifter, som gives af bestyrelsen, som kan udfærdige en instruks for stillingen. I
særdeleshed påhviler det ham:
– at drage omsorg for beboerne.
– at føre tilsyn med bygningerne, bortforpagtede ejendomme og inventar.
– at føre tilsyn med personalet.
– at bestyre Klosterets aktiver, at modtage dets indtægter og betale de Klosteret påhvilende udgifter.
– inden udgangen af hvert års april måned i overensstemmelse med de for regnskabsførelsen givne retningslinier at aflægge regnskab til bestyrelsen over Klosterets indtægter og udgifter i det foregående regnskabsår samt status.
– at virke som sekretær ved bestyrelsens møder.

5. Beboerne

§ 11.
Som beboere i klosteret kan optages kvinder og mænd – enlige eller ægtepar, der er fyldt 55 år, har dansk indfødsret og tilhører Den Danske Folkekirke. Den sidstnævnte betingelse kan bestyrelsen dog fravige for så vidt angår ansøgere, der tilhører andre anerkendte trossamfund.
Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse i Klosteret, at vedkommende ikke behøver personlig hjælp i sin daglige tilværelse. Bestyrelsen afgør, hvem der kan optages i Klosteret, og skal herved have for øje, at der kun optages personer, som er egnede til at deltage i et naturligt fællesskab med de øvrige beboere.

§ 12.
Beboerne får rådighed over en umøbleret lejlighed med varme og elektricitet. Ved optagelse i Klosteret oprettes kontrakt mellem bestyrelsen og beboeren.

§ 13.
Til delvis dækning af de med Klosterets drift forbundne udgifter betaler beboerne et månedligt bidrag, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen. Bidraget kan til enhver tid ændres, hvis forholdene gør det påkrævet.
Stk. 2. Ved optagelse i Klosteret betales et indskud svarende til 3 måneders husleje. Det betalte indskud kan ikke kræves tilbagebetalt.

§ 14.
Bestyrelsen udarbejder et ordens- og husreglement, som beboerne er pligtige at følge.

6. Regnskab og revision

§ 15.
Klosterets regnskabsår er kalenderåret.

§ 16.
Årsregnskabet skal indeholde driftsregnskab og status for såvel Klosteret som for hvert af de til Klosteret hørende legater.

§ 17.
Årsregnskabet revideres af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret revisor.

§ 18.
Overskuddet anvendes i sin helhed til formål, jf. § 2, således at der etableres kapitalreserver med henblik på hovedistandsættelser, moderniseringer, erhvervelser og lignende.

7. Diverse

§ 19.
Klosteret vedstår de forpligtigelser, det har påtaget sig i de aftaler, der er indgået om fraflytning med de damer, som indtil 1981 havde ophold på Klosteret i henhold til fundatsen af 12. marts 1745.

§ 20.
Bestyrelsen kan indgå aftale med menighedsrådet i Støvring Sogn om brug af Klosterets kirkesal. I øvrigt træffer bestyrelsen bestemmelse om kirkesalens brug.

8. Ændringer

§ 21.
Hvis ændrede forhold gør det påkrævet eller hensigtsmæssigt at foretage ændringer i fundatsen, skal dette kunne ske med fondsmyndighedens samtykke.

§ 22.
Nærværende fundats træder i stedet for fundats stadfæstet ved Civilstyrelsens skrivelse af 20. oktober 2004. Den træder i kraft på datoen for Civilstyrelsens godkendelse.

 

Stadfæstet ved Civilstyrelsens skrivelse af. 25. juli 2007.