I De D\u00f8des Rige fort\u00e6ller Henrik Pontoppidan om Torben Dithmer, der tydeligt kunne \u201dse St\u00f8vringgaards r\u00f8de Mure foran Skoven og i klart Vejr t\u00e6lle Vinduerne.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Dette har folk p\u00e5 egnen kunnet siden middelalderen, hvor det oprindelige St\u00f8vringgaard blev rejst. Den \u00e6ldste bekendte ejer er ridder Palne Jonsen af Stifring, der er omtalk i 1319.<\/p>\n\n\n\n
I 1622 opf\u00f8rtes den nuv\u00e6rende hovedbygning med en udl\u00f8berfl\u00f8j p\u00e5 sydsiden (ca. 1630) og vestt\u00e5rnet p\u00e5 nordsiden. Umiddelbart efter, at St\u00f8vringgaard var blevet testamenteret til fr\u00f8kenkloster foretoges i \u00e5rene 1742-47 en r\u00e6kke omfattende byggearbejder, der i store tr\u00e6k gav hovedbygningen den udformning, vi kender i dag. Mod nord opf\u00f8rtes fra grunden en ny fl\u00f8j til erstatning for den gamle, og nord- og sydfl\u00f8j blev forbundet ved opf\u00f8relsen af \u00f8stfl\u00f8jen, som kom til at rumme klosterets kirke. Samtidig med disse ny-opf\u00f8relser skete en gennemgribende ombygning af sydfl\u00f8jens indre og ydre i overensstemmelse med den nye funktion. Fra samme tid stammer antagelig det lille klokket\u00e5rn ved vestt\u00e5rnets gavl.<\/p>\n\n\n\n
Efterf\u00f8lgende har der kun v\u00e6ret udf\u00f8rt restaureringsarbejder, der dog har v\u00e6ret omfattende og kostbare.<\/p>\n\n\n\n
Herreg\u00e5rdens omdannelse til kloster skete ved den dav\u00e6rende ejer, baronesse Christine Fuirens testamente af 23. november 1735, hvor St\u00f8vringgaard bestemtes til et kloster for en priorinde og tolv jomfruer. Med St\u00f8vringgaard fulgte b\u00f8ndergods og tiender samt en anselig kapital. Bestyrelsen blev overdraget stifts\u00f8vrigheden i \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n
Fundatsen blev stadf\u00e6stet af Christian d. VI d. 12. marts 1745 og fastslog, at klosteret blev indrettet for en priorinde og tolv jomfruer, \u201dhvis for\u00e6ldre have betjent en af de charger, som er indf\u00f8rte i de fem f\u00f8rste klasser af den kongelige rangfordeling.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Konventualinderne fik dengang foruden \u201dfri Huusv\u00e6relse samt fri Kost og ildebrand, firesindstyve rixdaler aarligen, men priorinden et hundrede og tive rixdaler.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Til belysning af den \u00e5rlige ydelses st\u00f8rrelse tjener, at arbejdere i byerne tjente 50 rigsdaler og p\u00e5 landet 30.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6ster havde p\u00e5 landet 368 rigsdaler og i byerne 263, medens degne havde hhv. 154 og 140 rigsdaler. Daglejere og husm\u00e6nd l\u00e5 helt nede p\u00e5 den halve snes rigsdaler.<\/p>\n\n\n\n
Imidlertid hengik der nogen tid, inden klosteret blev beboet. Dette skete f\u00f8rst Mikkelsdag 1760 (den 29. september) , og klosterhusholdningen p\u00e5begyndtes p\u00e5 stifterindens f\u00f8dselsdag den 3. oktober samme \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Denne husholdning bibeholdtes til 1981, men inden tiden var s\u00e5 vild fremskreden, var klosterets forhold blevet stadig ringere. Den i det 18. \u00e5rhundrede anselige kapital var trods enkelte florissante perioder svunden ind og med den de goder, man kunne tilbyder konventualinderne. Disse havde tidligere haft en tjenestepige for hver anden konventualinde, ligesom der var liberikl\u00e6dt kusk til r\u00e5dighed. I 1981 forestodes husholdningen af \u00e9n person med deltidsansat medhj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 meget om de faste rammer, mere interessant er det vel, hvordan damerne levede.<\/p>\n\n\n\n
Begrebet \u201djomfru\u201d skulle oprindelig tages ret s\u00e5 bogstaveligt, og i den oprindelige fundats var straffen streng, hvis man ikke vogtede sin dyd, \u00a7 13 i fundatsen lyder s\u00e5ledes: \u201dHvis nogen Jomfrue imod Forhaabning skulle findes i Utugt, skal hun uden al Naade, efter Kiendelse af Priorinden, de fire \u00e6ldste Jonfruer og Klosterets Directeur inds\u00e6ttes i Tugt Huuset, der at forblive hendes Livs-Tid, og hvad hun i Klosteret er eyende, at hiemfalde Klosteret.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det var dog ikke udelukket at blive udfriet af sin jomfrustand, men dog kun med klosterets godkendelse, jfr. $ 14: \u201dSkulle nogen Jomfure ved Guds Forsyn og hendes Venners Samtykke ville forandre sin Stand, bliver det tilladt, n\u00e5r Giftermaalet kand sees at v\u00e6re hende anst\u00e6ndigt og det sker med Priorindens Forevidende, men dersom hun anderledes gifter sig, skal hun miste alt, han hun har i Klosteret.\u201d<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r denne jomfrustand her betones s\u00e5 st\u00e6rkt, er det, fordi det er den, der oftest har appelleret til fantasien.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6s blot, hvad Henrik Pontoppidan skriver i \u201dMinder\u201d (Noveller og skitser, bd. 2) efter en romantisk beskrivelse af selve bygningen. \u201dPludselig vaktes jeg af mine Dr\u00f8mmerier ved at se \u2026 f\u00f8rst een, derp\u00e5 endnu een og lidt efter en tredje stork komme flyvende hen over Haven. Og hvad saae jeg nu. Med en Fork\u00e6rlighed, der tog sig ud som den blodigste Haan, havde disse Ammestuens og B\u00f8rnekammerets Fortrolige valgt at yngle og bygge, om ikke netop p\u00e5 Jomfruburets Tage, saa dog paa den tilgr\u00e6nsende Godsforvalterbolig og i de n\u00e6rmeste h\u00f8je Tr\u00e6toppe. Og nu anbragte de tre Spottefugle sig oppe omkring en Skorstenspibe p\u00e5 selve Kyskhedens Tempel og begyndte her en Helvedeskoncert, saa skaanselsl\u00f8s, saa satanistisk, at jeg virkelig fik ganske ondt af de bedragede Jomfruer, der imidlertid var dukket op henne mellem Buksbomh\u00e6kkene.\u201d<\/p>\n\n\n\n
En udl\u00f8ber af dette krav var den uskrevne lov om, at ingen mand m\u00e5tte overnatte indenfor voldgraven. De lejligheder, der var stillet til r\u00e5dighed for direktion og klosterforvalter, l\u00e5 udenfor.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der kunne konventualinderne overtr\u00e6de klosterets regler, og de ifaldt da straf efter den s\u00e5lydende \u00a7 10: \u201dSkulde nogen Jomfrue betee sig uartig, gienstridig eller ops\u00e6tsig imod Priorinden, og hun efter de igientagne Formaninger, samt alvorlige Tilrettes\u00e6ttelser, ikke herudinden vil forandre sin Conduite, skal hun f\u00f8rste Gang, n\u00e5r derover bliver klaget, miste en halv Qvartals Pension, som er Ti Rixdaler, anden Gang, naar hun vitterlig ferseer sig, Tive Rixdaler, tredie Gang Fyrgetive Rixdaler, og endelig firede Gang at forvises Klosteret dog at der udi de oven anf\u00f8rte Tilf\u00e6lde, f\u00f8rst skeer en Samling af de fire \u00e6ldste Jomfruer og Klosterets Directeur, som efter Sagernes n\u00f8ye overveyende Beskaffenhed og Omst\u00e6ndigheder, deri skulle d\u00f8mme, efter deres Samvittighed, og, saa l\u00e6nge der er Haab til Forbedring, f\u00f8lge den lemf\u00e6ldigste Vey.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Nu var livet p\u00e5 klosteret dog andet end dom og straf. Der skabtes rige traditioner op klosteret, og det var ogs\u00e5 rammen om kulturelle begivenheder, kammerkoncerter og foredrag.<\/p>\n\n\n\n
Endnu i vor tid har den smukke skik levet, at damerne, kl\u00e6dt p\u00e5 til lejligheder, skred ind til middagen med Priorinden i spidsen og ellers i anciennitetsf\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 baronessens f\u00f8dselsdag den 3. oktober blev der altid afholdt festmiddag, hvor direktionen og klosterforvalteren deltog.<\/p>\n\n\n\n
Den foregik under h\u00f8jtidelige former, og ingen foretog sig noget eller tog ordet, uden priorinden allern\u00e5digst havde givet lov.<\/p>\n\n\n\n
Flyttede en konventualinde fra klosteret, (det blev der senere \u00e5bnet mulighed for), var der tradition for, at vedkommende gav en gave af en vis v\u00e6rdi til klosteret. Denne tradition har medf\u00f8rt, at klosteret er i besiddelse af mange smukke m\u00f8bler og andre ting.<\/p>\n\n\n\n
Med tretten damer boende ret isoleret p\u00e5 samme sted kan det ikke undg\u00e5s at verden indsn\u00e6vres til klosteret og dets beboere og ansatte, og historien ved at berette om forskellige stridigheder fra tid til anden. Da disse ligger lang tid tilbage, kan det n\u00e6ppe tilfredsstille nogens nyfigenhed at referere disse, men det skal blot n\u00e6vnes, at fem ud af tretten konventualinder var \u201dforhindrede fra at deltage\u201d i 100-\u00e5rsfesten 3. oktober 1860. Der m\u00e5 ligger noget bag.<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6rdien af klosterets likvide formue mindskedes, og afkastet af de 300 ha skov, der h\u00f8rte til klosteret, og de 300 ha landbrugsjord, der var bortforpagtet, faldt i \u00e5rene efter den store krise.<\/p>\n\n\n\n
Efter lang tids vaklende \u00f8konomi modnedes s\u00e5 i l\u00f8bet af 1970\u2019erne tanken om en omdannelse af klosteret, s\u00e5 man nu tilb\u00f8d boliger ogs\u00e5 til m\u00e6nd og \u00e6gtepar. Tankerne konkretiseredes i 1976, og i december 1981 flyttede den sidste at fire konventualinder fra klosteret.<\/p>\n\n\n\n
Siden da er foretaget store bygningsarbejder p\u00e5 klosteret. Med st\u00f8tte fra Det s\u00e6rlige Bygningssyn er der foretaget omfattende restaureringsarbejder. Endvidere er der ved hj\u00e6lp af egne midler, bl.a. fremskaffet ved salg af nogle af klosterets ejendomme, samt ved st\u00f8tte fra en r\u00e6kke fonde og institutioner indrettet 12 moderne lejligheder i klosteret.<\/p>\n\n\n\n
I forbindelse med oml\u00e6gningen og ombygningen er der indg\u00e5et overenskomst med St\u00f8vring menighedsr\u00e5d om klosterkirkens restaurering og fremtidige drift. En gennemgribende restaurering af rum og inventar er afsluttet i august m\u00e5ned 1988, finansieret ved l\u00e5n af stiftsmidlerne.<\/p>\n\n\n\n
Grundlaget for nyordningen er en ny fundats af 1978, som er \u00e6ndret i 1987 i overensstemmelse med fondslovens regler.<\/p>\n\n\n\n
I dag ledes klosteret af en bestyrelse best\u00e5ende af stiftamtmanden og biskoppen over \u00c5rhus stift og Borgmesteren i Randers.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I De D\u00f8des Rige fort\u00e6ller Henrik Pontoppidan om Torben Dithmer, der tydeligt kunne \u201dse St\u00f8vringgaards r\u00f8de Mure foran Skoven og i klart Vejr t\u00e6lle Vinduerne.\u201d Dette har folk p\u00e5 egnen kunnet siden middelalderen, hvor det oprindelige St\u00f8vringgaard blev rejst. Den \u00e6ldste bekendte ejer er ridder Palne Jonsen af Stifring, der er omtalk i 1319. I […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-73","page","type-page","status-publish","hentry","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=73"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":93,"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions\/93"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stovringgaard.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=73"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}